Dette kursus indeholder både den grundlæggende agile teori og lærer dig, hvordan du kan anvende Scrum Frameworket til at nå dertil i praksis.
Som Scrum Master er du - udover at arbejde med produkter, kvalitet og fremdrift - særligt opmærksom på at skabe fokus, sammenhæng og læring, både internt og eksternt i forhold til teamet. Du er opsøgende i forhold til udfordringer, forandringer og forhindringer og er altid nysgerrig på, hvordan ting kan blive bedre. Dermed hjælper du både teamet og organisationen til at fokusere på at optimere flowet.
Med dette Scrum Master-kursus opnår du forståelse for det agile mindset. Du lærer forskellige måder, du kan facilitere udviklingen af både individer, teams og organisationen omkring det. Både i forhold til nystartede og erfarne, selvorganiserende teams.
Kurset giver dig blandt andet indsigt i:
- Forskellige agile fortolkninger og definitioner
- Agile værdier og principper
- Formålet med Scrum frameworkets 11 elementer
- Backlogs og refinement
- Estimeringsmetoder, Story points og forudsigelighed i agil planlægning
- Visualisering med Burn-down og Burn-up charts
- Fordelene med iterativ og inkrementel udvikling
- Sprint planning, Daily Scrum, Review og Retrospect møder
- Hvordan man som team får værdi ud af møder
- Scrum teamets roller, ansvar og samspil
- Teamets værdier
- Indsigt i coaching og facilitering
- Objective Key Results
- Hvordan man kan bruge metrikker til kontinuerlig forbedring
Varighed og format
Scrum Master-kurset afholdes online hen over tre uger, med en blanding af selvstudie, undervisning, debat og case-baseret gruppearbejde.
Du vil få adgang til online videomateriale, som giver dig mulighed for at få både den grundlæggende forståelse i dit eget tempo, samt sidenhen at opnå dybere indsigt.
Eksamen og certificering
På kurset har du adgang til online materiale og testeksamener, som du kan bruge til læring, eksamensforberedelse og efterfølgende repetition.
Du modtager en voucher til din Scrum Master-eksamen, så du selv kan bestemme, hvornår du vil tage den. Eksamen er i et multiple choice-format, og du modtager svar umiddelbart efter afslutning.